TEXT

FACTS

For a few years my texts have been manifested as performative readings, as I
am interested in giving the words a physical body in a physical space.
Over time a body of work has arisen from this method, which I am currently in
the process of having published at Brøndum and Narayana Press.

I write about the female psychology using elements of my own memory and past. 

 

(DET MED STORT)

JEG ER BILLEDKUNSTNER, SKRIVES DER. JEG ER BILLEDKUNSTNER, SIGES DER. JEG ER BILLEDKUNSTNER, HØRER DU, HVAD JEG SIGER? ELLER SER DU HVAD JEG LAVER?

 

Mit atelier lugter af creme fraiche. Igår spildte jeg det på bordet, og i dag på gulvet, da jeg uden at kigge, løftede salatbakken. Senere gled jeg i det, i et forsøg på at rydde op, banker blodårene på indersiden af kroppen, jeg vil gene slippe ud, af den skal, jeg skal gøre i dag. Malerierne håner mig. Side om side danner de række i deres afskyelige farver, og folder den ene dramatiske historie ud efter den anden. Fem i alt, forekommer de overbevisende. Afviser jeg dem ved i stedet at stirre ind i skærmen. Cursoren blinker, som om den har rottet sig sammen med malerierne. Har min veninde fra London skrevet. Hun har set en udstilling udelukkende bestående af streger. Hvad interessant ER der ved streger, spørger jeg spidst. Stregens nærvær, svarer hun, med en ømhed jeg kan høre igennem tastaturet. Uden at vente på mit svar, skriver hun videre om kunstnerens nærvær i stregen, den sitrer, hele vejen igennem, kilder i alle sanser.

Jeg har kun set reproduktioner af kunstneres værker, og har dømt dem på forhånd. Lytter alligevel, vender mig mod mit eget maleri, stønner efter penselstrøg, der slås med fortællingen. Måske jeg skal fortælle mindre? Tøver jeg. Måske jeg skal male streger og former, uden indhold, andet end materialet, ligesom alle mine samtids kollegaer, der har skrællet kunsten ind til benet, så den står på et ben og hopper op ned og påstår det sande er nærmest ingen ting. Jeg sukker, lukker computerskærmen ned, sætter mig foran det ene maleri, det blev færdigt igår. Motivet er min lejlighed som jeg er ved at bygge om. Han står med ryggen til og tager opvasken. Væggen til badeværelset er blevet gennemsigtig, og et hav kommer til synes igennem en række blomster. Sjællands Odde for at være helt præcist, har fundet vej til min stue. I midten står en kæmpe marabu stork og kigger ned på gulvet. Sammensat. Overvejer jeg at skrive en doktor handling om drømme og underbevidstheden, men ved snart ikke om jeg selv tror på det. Måske nethinde billederne om natten bare er tilfældigheder. Populært er det ikke. Ikke at være klog på sit eget. Jeg bøjer mig ned, og tørrer creme fraiche klatterne op. Går igennem grafik værkstedet, og smider det ud i skraldespanden i køkkenet. Mit eget skrald har hobet sig op i mit hjørne. Fire sække. Forskelligt affald. Det burde sorteres. Jeg ved det godt, men jeg gider ikke. Så nu står de der, stablet oven på hinanden. Jeg gider ikke køre på genbrugspladsen og fordele maler bøtte i den ene, og kaffefilter i den anden. Jeg gider heller ikke undervise. Lige om lidt, er jeg her ikke mere. Der sidder jeg på min cykel og cykler på arbejde. Jeg skal have min jakke på hele dagen, min lange cardigan stinker af creme fraiche.

______________

           LOFTET

Loftet stirrer på mig og truer med at falde ned, hvis ikke jeg vender mig om. Jeg vender mig om, og mærker navlen bore mig ned i den bløde madras under mig. Nu stirrer loftet mig i nakken. I et forsøg på at undslippe, borer jeg mig længere ned i madrassen, og ser ikke mit barn stå ved siden af mig og kalde mit navn.

“Mor?”

Da jeg vågner har nogen trukket gardinerne for. Det må være barnet.

______

ET SEKUND MERE

Når jeg bliver Hollowood stjerne

Vil jeg elske mig selv

Rigtigt

______

DRØM NUMMER 435

Jeg er gud. Jeg har rod. Jeg kan flyve. Jeg kan rydde op. Jeg har et værelse øverst oppe, lige under taget, et bibliotek, der munder ud til et andet værelse. Jeg kan trylle. Der står en kop the på vindues karmen og venter på mig. Den damper. Jeg fortæller at jeg ikke er gud, men andre vil gerne have at jeg er gud, jeg drømmer at jeg er vågen og leder efter tegn, i et andet sind, søger jeg om hjælp, opgiver, overgiver, overlever mest, kontrollen er indgroet i mine finger negle, bider dem ned til rødderne, umuligt, befriende.

____

BOGEN


Jeg vil gerne skrive en bog om min mor,
SOM var alkoholiker og paranoid
skizofren, (erindringer)

 

mit forhold til min mor (erindringer) og
hvordan det er selv at være kvinde, uden
at have et egentligt forbillede.
(Beskrivelser af nutiden)

____

MIN FLUGT

 

Nu er han min elsker. Nu er han min ven.
Nu er han far, til sine voksne børn. Nu er
jeg på besøg i hans familie. Nu er han min
sambo. Nu er han min kæreste. Nu er han
min latter. Nu er han min berøring.

Nu er han min flugt.

___

DRØM NUMMER 546

 

I nat drømte jeg, at jeg torturede en baby.
Ikke med vilje, skulle jeg skifte den til en
fest, ville gerne vise over for de andre
gæster, at jeg kunne være moderlig, det
var ikke mit barn, jeg har ikke børn, så jeg
lagde babyen på et puslebord i et
tilstødende lokale, babyen var urolig, greb
ud efter en masse ting, fik fat i chilidåsen,
begyndte at sutte på den, jeg vidste at det
ikke er godt for en baby at spise chili rent,
vi sloges, jeg stak min fingrer ind i kæften
på den, for at grave chilien ud, tungen var
rød af chili, utroligt, at den ikke var
begyndt at skrige endnu, den måtte ikke
begynde at skrige, de andre måtte ikke
opdage mig, at jeg ikke kunne finde ud af
det, fik jeg den ide at skylle babyens
hoved med rigtig meget vand, tændte for
vandhanen, stak babyens hoved ind
under, spulede, så den tilsidst ikke trak
vejret, det kan ordnes, tænkte jeg, så
længe chilien kommer ud, gik jeg i panik,
da babyen ikke trak vejret, heller ikke da
jeg havde taget den ud af vandet, vidste
jeg ikke hvordan jeg ydede førstehjælp på
en lille baby krop, vendte den på hovedet,
rystede den så voldsomt, det kunne jeg vel
lige så godt, nu hvor den var død, rystede
jeg så den sidst brækkede sig, det smagte
surt, fy for helvede, jeg var stadig ikke
blevet opdaget i at skifte forkert ble,
babyen kiggede på mig, babyen var vred,
babyen ville bide, og jeg stak igen min
fingrer ind i kæften på den, og lod den
bide mig til blods.

____

KAPELLET

Jeg blev vist ind i kapellet på hospitalet.
Der lå du. Væggene var malet gule, et neg
hang over dit leje, og en orgelkoncert bragede igennem væggene. Kirken lå lige
på den anden side af farven gul, og jeg kunne kun lytte. Dit hår var uglet. Din
finger strittede. Du var væk. Kun din krop
hånede et hylster uden patron, var livet affyret, og krudtslammen hang som fråde
om min mund, da min latter rev sig løs fra
min strube. Jeg grinte så højt, at jeg
frygtede kapelmesteren kunne høre det.
Han ventede ude på gangen, og jeg sank i
til skuldrene, som jeg væltede endnu et
latterbrøl frem på mine læber.

Du så jo latterlig tom ud. Kapellet for
højttidigt. Var det et stykke amatør teater,
med kulisser der lignede noget det skulle være. Uden helt at være det. Var du i
særdeleshed ikke længere min mor. Den som lå der foran mig var virkelig død.

Uden sjæl. Nikkede jeg til kapelmesteren på vej ud, og tænkte på hvad han spiste til frokost. Han så meget trænet ud.

 

___

PARADISETS KLØE

 

Paradisets kløe i succesens svingdør.
Drejer jeg rundt og rundt, leviterer, giver
hånd og viser hvad jeg kan, vil du have en
drink til, spørger jeg, foran mine værker,
eller andres, forsvinder jeg ind og sidder
fast bag min navle, bryder mig ikke om at
tage form, mine malerier skal eksistere i
sig selv, sveder jeg, vil gerne være så
kendt, at jeg end ikke behøver at være til
stede, står på nåle,

 ____

DRØM NUMMER 765

Marerridt, fjerde nat i træk / i nat var det
iglerne / de sugede mig / på min hvide
hud / lignede de sorte aflange bylder / de
voksede og tog til i styrke /  de sugede mig
/ og blev store som balloner / uden at
springe når jeg trykkede på dem / blev de
flere / snart var jeg helt bedækket / et
skrig uden lyd / fra min strube / rallede
jeg på gud /

 

Gud / gud /

 

Nu ligger jeg her i sengen

 

kom og hent mig / til det store ingenting /
hvor freden er lydløs / kom ingen gud /
jeg lå alene / vendte mig på alle sider /
hvordan kan jeg have så mange kanter at
støde mig på? / skulle kroppen ikke være
blød? / jeg  forsøgte at flygte / undslippe
min hud /